29. January 2025

NYT: Nu skal virksomheder også anvende klare plastsække til brændbart affald

Anvender jeres virksomhed plastsække til opsamling af brændbart affald, inden det lægges i jeres container, skal I være opmærksomme på, at nye regler er trådt i kraft, som betyder, at sækken nu skal være af klar plast. Formålet er at få fokus på, at genanvendeligt affald ikke brændes som småt brændbart.

I 2025 er affaldstilsynet skærpet, og der foretages løbende kontrol på forbrændingsanlæggene.
Det udløser en bøde til affaldsproducenten, hvis det brændbare affald indeholder genanvendeligt affald eller er lagt i en sort sæk.

HUSK at affaldsbekendtgørelsen sætter regler for sortering af affald på jeres arbejdsplads. Vi hjælper meget gerne med råd og vejledning eller ekstra containere. Kontakt os på telefon 70 13 40 40.