20. December 2024
Ny lovpligtig vejafgift for lastbiler pr. 1. januar 2025
Der indføres ny lovpligtig kilometerbaseret vejafgift for lastbiler i Danmark pr. 1.1.2025 i henhold til Lov nr. 763 af 13/06/2023.
Vejafgiften pålægges alle lastbiler på 12 ton og derover fra 1.1.2025.
Fra 1. januar 2027 udvides vejafgiften til at gælde for lastbiler på 3,5 ton og derover. Vejafgiften vil gælde for kørsel på statsvejnettet og det øvrige offentlige vejnet samt i miljøzoner. Fra 1. januar 2028 vil hele det offentlige vejnet være omfattet.
Indførelse af vejafgift er en del af regeringsgrundlaget for den grønne omstilling af den danske vejtransport, og formålet er at fremskynde udviklingen af grøn transport i Danmark frem mod 2030, som spiller ind i regeringens samlede mål om klimaneutralitet i 2045.
Vejafgift faktureres på alle transportydelser, der udføres af de nævnte lastbiler.
Mere info om vejafgift kan tilgås på hjemmesiden: https://brobizz.com/erhverv/vejafgifter/