18. January 2018
Kundetilfredshedsundersøgelse 2017
I november 2017 gennemførte vi en kundetilfredshedsundersøgelse. Svarprocenten var høj og tendensen klar: Langt størsteparten af vores kunder er meget tilfredse med samarbejdet med Marius Pedersen A/S.
Tilfredse kunder er afgørende for os, og vi sætter derfor stor pris på de mange input, kommentarer og gode ideer, vi har modtaget - både ros og ris.
Hovedkonklusionerne er:
- Kundernes overordnede tilfredshedsgrad med Marius Pedersen A/S er 93%
- Sandsynlighed for at kunden vil anbefale Marius Pedersen A/S er 88%
- De forhold, som er vurderet vigtigst i samarbejdet med Marius Pedersen A/S, er:
- Afhentning af affald til aftalt tid
- Mulighed for at vælge forskellige tømningsintervaller
- Selvbetjeningsportalen Online Service / God betjening fra kundeservicecentret
Vi er meget taknemmelige over, at rigtig mange kunder deltog i undersøgelsen og gav udtryk for deres tilfredshed. Det motiverer os til at tage fat i de mange gode ideer til forbedringspotentiale.
En stor tak til de kunder, der har brugt tid på at besvare undersøgelsen – og for den tillid der dermed er vist Marius Pedersen A/S.