04. July 2016
Odinsbroløbet 2016
Efter Odinsbroløbet i 2014, der markerede indvielsen af den nye broforbindelse over Odense Kanal, blev det besluttet, at arrangementet skal afholdes hvert andet år.
Lørdag d. 25. juni 2016 blev den anden udgave af Odinsbroløbet således afviklet, og der kunne vælges mellem to distancer; 10 kilometer eller halvmaraton.
De 1260 deltagende løbere blev bl.a. ledt rundt i området omkring Odense havn samt over både Byens Bro og Odins Bro.
Marius Pedersen A/S lagde igen "hus til" så alle løbere fik en ekstra oplevelse ved at løbe igennem de store haller på Havnegade 90, hvor glad musik tog imod løberne. I en espalier af genanvendeligt affald i form af store firkantede baller af bølgepap, farvede metaldåser og genbrugspapir på den ene side og blå containere og nyvaskede skraldebiler på den anden side, løb glade og lettere forpustede løbere igennem og fik en sjov oplevelse med på ruten.
"På Fyn løber vi i mål med vores samarbejdspartnere..."