28. December 2015

DI – affald skal markedsgøres

Dansk Industri (DI) offentliggør i dag en helt ny miljø- og ressourcepolitik, som skal give inspiration til folketingets partier om at tænke den cirkulære økonomi ind i en revision af den danske affalds- og miljølovgivning.

- Affald er gået fra at være et problem til at være en ressource, der er kamp om, som input til ny produktion. Derfor skal affaldet markedsgøres, siger Tine Roed, direktør i DI. Hun fortsætter - Med vores miljø- og ressourcepolitik har vi udviklet et samlet svar på, hvad der skal til for at få dansk miljølovgivning ind i det 21. århundrede.

Hos Marius Pedersen A/S har vi længe betragtet affald som en ressource, der skal behandles, så ressourcen kan indgå som en industriel råvare i produktionen af nye produkter. Vi støtter fuldt op om DI’s syn på fremtidens miljø- og ressourcepolitik.

Læs mere på Dansk Industri – også artiklen Danske virksomheder kan tjene milliarder på genbrug

 

Dansk Industris miljø- og ressourcepolitik