16. June 2014
Tillykke til Odense by med den ny Odins Bro
Odense har fået ny bro - Odins bro. Det blev fejret på forskellig vis i weekenden d. 14. - 15. juni 2014.
Det blev blandt andet fejret af over 5.000 løbere, som løb Odinsbroløbet. Via løberuter på henholdsvis 10 km og halvmaraton blev de mange løbere ledt rundt i området omkring Odense havn - herunder to gange over den nye Odins bro.
Marius Pedersen A/S lagde "hus til" så alle løbere fik en ekstra oplevelse ved at løbe igennem de store haller på Havnegade 90, hvor glad musik tog imod løberne. I en espalier af genanvendeligt affald i form af store firkantede baller af bølgepap, farvede metaldåser og genbrugspapir på den ene side og blå containere og nyvaskede skraldebiler på den anden side, løb glade og lettere forpustede løbere igennem og fik en sjov oplevelse med på ruten.
Stort tillykke til Odense by med Odins bro.